Scenefortællinger - for hele familien

Lyset er dæmpet i lokalet og åndedrættet er tilbageholdt. Historien folder sig ud og jeg tager dig med på en lang forunderlig rejse igennem kendte og ukendte landskaber. Det er de store fortællinger som udspiller sig.

Jeg fortæller om skæve personer på kanten af virkeligheden og fantasiens tåge. Med humor, fart og gakkede scenarier hvirvles du ind i hæsblæsende ramasjang og nærhed der løfter lidt af huden. Passer godt til biblioteket, skolen eller forsamlingshuset.
  • Næstved bibliotek "Steiner tryllebandt sit publikum både små og store. På den mest fantastiske måde kom de gamle folkeeventyr ud af hans mund, ja af hele kroppen. Publikum skiftevis holdt vejret i spænding og morede sig herligt. Det var mageløst!"
    Annette Justesen
    Næstved Bibliotekerne
  • "Steiner kan noget helt specielt. Han fanger tilhørerne ind i et univers, som fører os langt bort fra os selv og hverdagen. Jeg vil meget gerne høre Steiner fortælle igen."
    Kirsten Fonborg Hansen
    Fuglebjerg Bibliotek
  • "Steiner forførte hele salen med sin farverige fortællestil, med stor sans for at fornemme sine tilhørere. Ingen havde forventet den enorme og helt særlige oplevelse det blev, så levende og nærværende. Vi husker Steiners historier bedre end nogen film, vi har set."
    Anna Kluge, Sognepræst
    Sankt Povls kirke
  • roskilde_museum_logo_469
    "Steiner besøgte Roskilde Museum og med stor fortællerglæde, indlevelse humor og forståelse for publikum formåede han at holde folk fuldstændig fanget. Alle som én, unge og gamle, sad med store øre og lyttede til historierne fra Steiners fantasifulde fortællertaske."
  • "Hold op for en aften på vores konference. Alle vores deltagere var lige så glade for det som jeg var. Du er i den grad i stand til at skabe en stemning og et åndeløst forum for fabuleren og fantasistimulation."
    Søren Thomassen
    Boligselskabernes Landsforening